Effektiv egenkontrol med eSmiley hos Restaurant Furesøbad

I en travl hverdag med fokus på at levere god mad til glade gæster, har eSmileys Digitale Egenkontrol vist sig at være en uundværlig ressource for Restaurant Furesøbad.

Restauranten deler her deres oplevelse og fremhæver, hvordan eSmileys digitale løsning har optimeret deres arbejdsprocesser.

Enkel og brugervenlig app

Restaurantchef Finn Madsen er begejstret for eSmileys intuitive brugerflade, som gør det nemt for medarbejderne hos Restaurant Furesøbad at udføre de nødvendige kontroller direkte fra deres enheder.

Dette sparer tid og sikrer, at kontrolprocesserne udføres effektivt og korrekt.

eSmiley giver tid til det vigtigste

Den tid, der spares ved at bruge eSmiley, kan bruges på det, der virkelig betyder noget for Restaurant Furesøbad – at skabe kvalitetsmad og nye, kreative retter.

“At bruge eSmileys Digitale Egenkontrol giver mig betydeligt mere tid i hverdagen til at producere det, vi gerne vil – god mad til glade gæster.”

Finn Madsen
Restaurantchef, Restaurant Furesøbad

Papirløs og nem dokumentation

Med eSmiley er alle dokumenter let tilgængelige digitalt, hvilket Restaurant Furesøbad foretrækker, da det gør det enkelt at fremvise dokumentation til Fødevarestyrelsen.

Samtidig eliminerer det risikoen for forsvundne papirer, fortæller Finn Madsen:

“Det er en fordel at bruge en digital egenkontrol i stedet for papir, da du har fuldstændig styr på, hvor din kontrol er henne, og du skal ikke tænke på, om du har smidt et papir ud, eller hvor mappen nu er henne.

Når Fødevaremyndighederne kommer, så er det faktisk bare at logge ind på eSmiley, og så kan du godtgøre det hele over for dem.”

Styr på egenkontrollen er essentiel

For Restaurant Furesøbad er eSmileys Digitale Egenkontrol ikke blot en praktisk løsning, men en nødvendighed for at opretholde en problemfri drift og overholde lovgivningen.

“At have styr på egenkontrollen er en fuldstændig livsnerve for os i virksomheden. Hvis ikke, så ville vi have Fødevaremyndighederne rendende i tide og utide.

At man via eSmiley kan dokumentere, at vi har styr på vores frostskabe, køleskabe, varemodtagelse og produktion – det er fuldstændig essentielt for os.”

Finn Madsen
Restaurantchef, Restaurant Furesøbad

Med egenkontrollen i orden kan Restaurant Furesøbad fokusere på det, de gør bedst – at skabe kulinariske oplevelser for deres gæster.

  • Det sikre valg – altid klar til kontrolbesøg
  • Skræddersyede løsninger udviklet af fødevareeksperter
  • Benyttet af +17.000 professionelle køkkener i Norden
eSmiley digital egenkontrol