Sådan får du Det Økologiske Spisemærke

Det Økologiske Spisemærke er en statskontrolleret og gratis certificering, der angiver andelen af økologiske føde- og drikkevarer, som et spisested indkøber.
Mærket kan opnås af både private og offentlige spisesteder, såsom caféer, restauranter, hoteller og institutioner.
Hvordan får man Det Økologiske Spisemærke?
At opnå Det Økologiske Spisemærke kan på overfladen virke lige til: Køb økologiske varer ind i et omfang, så du holder indkøbet på et forudbestemt niveau af økologi.
Der er dog en række detaljer, som du skal være opmærksom på, for at holde dig inden for forordningens rammer.
Først er der nogle overordnede forholdsregler at tage i betragtning.

Vil du ansøge om Det Økologiske Spisemærke i Bronze, Sølv eller Guld?
Du kan ansøge om Det Økologiske Spisemærke i bronze, sølv eller guld.
Bronze, Sølv eller Guld kræver et økologisk indkøb på henholdsvis 30-60%, 60-90% eller 90-100%.
Det kan være en god idé at starte med en lav økologiprocent, da det er vanskeligere at balancere indkøbet med økonomien ved højere procenter, hvis man ikke har træningen og erfaringen.
Spisemærket i guld kræver god erfaring med indkøb af økologiske råvarer og adgang til pålidelige, økologiske leverandører, da der ikke skal mange kilo konventionelle erstatningsvarer til, før man kommer under 90% økologi.
Mærket i guld kan også fungere for en køkkendrift, der er specielt indrettet til at være nem at skaffe økologiske varer til.
Hvilken periode skal regnskabet strække sig over?
Når du skal ansøge om Det Økologiske Spisemærke, skal du angive hvilken periode økologiregnskabet skal strække sig over.
Her kan du vælge om det skal være 1 måned, eller som de fleste vælger, 3 måneder.
Hvordan skal regnskabet opgøres?
Ligeledes skal du bestemme om den økologiske procentdel af dit indkøb skal opgøres i kg eller i kroner.
De fleste vælger at opgøre i kg, da det i mange tilfælde kan være svært at holde en høj økologiprocent i kroner.
Opgørelse i kroner kan oftest kun betale sig, hvis man i forvejen køber dyre økologiske vine eller andre dyre specialiteter.
Hvad tæller med i dit økologiregnskab?
Økologiprocenten findes ved at regne ud, hvor stor en andel af det samlede indkøb, der er økologisk – typisk i kg.
Det er som udgangspunkt al mad, der stammer fra landbrugsproduktion, som skal regnes med.
Er der tale om sammensatte eller forarbejdede produkter, er det den såkaldte “karaktergivende andel”, der er styrende for, om produktet er økologisk.
Der også nogle ting, som ikke tæller med i det samlede indkøb:
Non-food
Sikkerhedssko, plastikfolie og andre ikke-madvarer medregnes ikke.
Vand & salt
Postevand, mineralvand (uden smag) og salt stammer ikke fra landbrug og tælles derfor ikke med.
Mineralvand med smag (fx citrussmag), kan dog indgå, da smagen kan komme fra landbrugsproduktion.
Fisk & skaldyr
Vildtfangede fisk tæller ikke med, men opdrættet fisk gør – fx laks og ørred.
Forarbejdede produkter såsom makrel i tomat og marineret sild med vildtfanget fisk tælles heller ikke, mens fx størkaviar fra opdræt skal medregnes.
Jagt & vildtkød
Kød fra jagt (rådyr, vildsvin osv.) tæller ikke med, men opdrættet kød, fx fra kaninfarme eller indhegnede dådyr, indgår som konventionelt eller økologisk indkøb afhængig af certificering.
Hvilke certificeringer kræver et niveau af økologi?
Certificeringer såsom Green Key og Svanemærket kræver en økologiprocent på mindst 20-30% og løbende forbedring for at beholde certificeringen.
Det kan være strategisk at starte med et mål som 30%, så du gradvist kan øge andelen og få point for forbedringer.
Et mål på 90% fra start giver derimod færre muligheder for yderligere forbedring, så man må finde point gennem andre aktiviteter i certificeringsordningerne.
Den enkle vej til at opnå og opretholde Det Økologiske Spisemærke

Hvis du bruger eSmiley Økologi Regnskab, vil din økologiprocent automatisk blive beregnet og opdateret. Du kan følge med i realtid og få besked, hvis din procent falder, så dit spisemærke er i fare.
Når du ansøger
At ansøge om Det Økologiske Spisemærke kan være komplekst at gå i gang med uden forudgående erfaring. Derfor har vi hjulpet lidt med ovenstående forholdsregler, når man skal finde rundt i, hvad der skal regnes med, og hvad der ikke skal.
Når du har bestemt dig for at ansøge om Det Økologiske Spisemærke, bør du læse Fødevarestyrelsens vejledning igennem.
I vejledningen står der alt du skal vide, for at købe ind efter kravene, så du ikke kommer i problemer ved et kontrolbesøg.
Ved at benytte eSmiley Økologi Regnskab tages der naturligvis højde for disse forhold i det automatiserede regnskab, men det er vigtigt at vide, så du køber ind på de rigtige forudsætninger.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem har Det Økologiske Spisemærke?
Det Økologiske Spisemærke findes hos mange restauranter, caféer, kantiner og storkøkkener, der prioriterer økologi.
Både offentlige institutioner som skoler og hospitaler samt private spisesteder kan have mærket, hvis de opfylder kravene til økologiprocenten.
Du kan finde en liste over certificerede spisesteder på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Hvad betyder Det Økologiske Spisemærke?
Det Økologiske Spisemærke er en dansk certificering for spisesteder, der viser, hvor stor en andel af deres anvendte fødevarer er økologiske.
Økologiprocenten kan være 30-60%, 60-90% eller 90-100%.
Spisemærket kan fås i tre varianter:
Guld (90-100% økologi)
Sølv (60-90% økologi)
Bronze (30-60% økologi)
Mærket administreres af Fødevarestyrelsen.
Hvordan får man økologimærket?
For at få økologimærket (spisemærket) skal dit spisested dokumentere mindst 30% brug af økologiske råvarer.
En økologiprocent på 30-60% giver et mærke i bronze, 60-90% giver sølv, og 90-100% giver et guldmærke.
Ansøgningen sker via Fødevarestyrelsen, hvor du indsender regnskab og dokumentation for dit økologiforbrug. Denne proces er nem og enkel med eSmileys automatiske Økologi Regnskab.
Kom nemt i gang med Økologi Regnskab
-
Den enkle vej til at opnå og opretholde Det Økologiske Spisemærke
-
Få fuldt overblik over dit økologiregnskab
-
Ekspertviden fra de mest erfarne på markedet
