Målinger hjælper høj- og efterskoler til at nedbringe madspild
Gennem 10 uger har 3 høj- og efterskoler målt deres madspild.
Projektet, der er blevet til i et samarbejde mellem eSmiley og Økologisk Landsforening har givet både elever og køkkenpersonale et helt nyt blik på madspild, men også bedre mulighed for at gøre noget ved problemet.
– For når først man ved, om der overhovedet er madspild, hvor meget madspild, der er, og hvor det kommer fra bliver det meget nemmere at nedbringe det, forklarer en af skolerne og uddyber:
– Hvis vi havde været lidt mere bevidste for et par dage siden, kunne vi have undgået dette madspild. Det er virkelig noget af det, vi skal have ud af denne måling: vi skal blive meget bedre til at gribe ind tidligere, inden maden går til spilde. Vi vil helt klart blive ved med at måle, når dette projekt er slut. Det tager jo ikke lang tid at måle på denne måde, men til gengæld får vi vigtig viden, som gør, at vi kan arbejde mere målrettet med madspild.
Mest madspild fra frokosten
Skolerne har igennem de 10 uger målt deres madspild på 4 forskellige områder:
- Madspild fra lageret (køl, frys, kolonial)
- Madspild fra produktionen
- Madspild fra serveringen
- Rester fra tallerkner
Fælles for de 3 skoler er, at det største spild opstår i forbindelse med serveringen og fra elevernes tallerkner. På måltidsniveau er det frokostmåltidet, der bidrager med mest spild. Også aftensmåltidet er en stor bidrager til den samlede madspildsmængde. Så det er altså her der er rigtig gode muligheder for at reducere spildet og bruge både råvarer og tiden langt bedre i køkkenerne.
Vi skal være mere modige
Skolerne har selv en række forklaringer på, hvorfor det lige netop de to måltider, der bidrager med mest madspild. Blandt forklaringerne sætter skolerne fokus på særligt to ting. En af skolerne forklarer:
– Vi har en udbredt frygt for at løbe tør for mad, når vi serverer for vores elever, og det er den største barriere vi skal arbejde med.
Skolerne er enige om, at de skal være bedre til at have en plan B, hvis der ikke skulle være mad nok, i stedet for at producere for store mængder mad til dagens måltid. Ligeledes er de enige om, at de skal have en klar plan for, hvad der skal ske hvis, de har fået produceret for store mængder, men hvor maden stadig kan serveres dagen efter. Bekymringen er ofte hvordan elevernes reaktioner er, hvis ikke alle får den samme ret, og her erkender skolerne, at de måske skal være mere modige i køkkenerne.
Samtidigt er skolerne enige om, at også eleverne skal være mere modige. Eleverne har ofte vaner og præferencer for en bestemt slags mad hjemmefra. Det giver ofte store mængder madspild, især i starten af et høj- eller efterskoleår, at eleverne ikke er ’modige’ nok til at gå med til noget nyt.
Vi skal lære eleverne bedre at kende
Det var en gennemgående forklaring hos de tre skoler, at det er i dialogen med eleverne og i et godt kendskab til eleverne, at reduktion af spildet kan opnås. For jo mere forståelse og forklaring, der er omkring måltiderne, jo mere kan køkkenerne komme på banen med de forklaringer, intentioner og tanker, der er gjort omkring maden. Eleverne kan så mærke, at der brænder en faglig ild og et engagement i måltiderne. Og det bidrager med lang mere nysgerrighed og sympati – også for de måltider de måske ikke kender så godt, som kan skrue op for modet og i langt højere grad også spise det mere ukendte.
En skole planlægger ligeledes at gøre mere ud af at kommunikere med eleverne omkring madspild:
– Vi planlægger at gå i tæt dialog med eleverne, ved at måle spildet direkte ude i spisesalen og så med direkte respons til eleverne. Vi fastsætter en grænse for hvor meget spild, der kan accepteres, og hvis eleverne holder sig under det niveau, så er der festmiddag i slutningen af måneden. Vi bruger vægte og skærme, så eleverne kan se det direkte, udtaler skolen.
Mindre madspild og bedre udnyttelse af tiden, råvarerne og et sjovere arbejdsmiljø
Alle de 3 skoler er opsatte på at nedbringe madspildet for at sikre, at de bruger deres ressourcer langt bedre og mere ansvarligt. De nævner alle sammen, at de i dagligdagen ofte har meget travlt og derfor meget gerne vil undgå at producere mad til affaldsspanden.
Yderligere har skolerne som ambition at nedbringe deres klimaaftryk og skrue op for økologien. Og vejen til disse ønsker er at nedbringe madspildet.
Alle beskrivelser, måleresultater og analyser er samlet i en rapport, som kan læses i sin fulde længde her:
eSmiley – Digital madspildsløsning
